Behov

Behov eller lyst – Hvad handler du mest på?

Behov eller lyst til chokolade

De fleste kender til lyst men hvordan skelner du det fra dit behov

Jeg elsker at ha det rart og hvem gør ikke det. Der hvor jeg bare syntes jeg har gjort det godt, er tilfreds med tingenes tilstand og nyder livet.

 

Når jeg skal finde ud af om den handling jeg er i gang med at vælge er  noget der bidrager til at jeg får det godt og bliver tilfreds med mig selv og mit liv, spørger jeg …

Har jeg lyst til det her ? 

Har jeg behov for det her?

I min verden er lystfølelsen noget der er kommer og går rimelig hurtigt i løbet af en dag. “Hov jeg syntes pludselig jeg har LYST til chokolade.” HAPS HAPS SPIST!

Behov derimod er en mere underlæggende følelse noget vi VIRKELIG har brug for. Det er de ting der gentagende gange stikker hovedet frem og siger “HØR MIG, DU SKAL GØRE DET HER FOR AT BLIVE GLAD OG TILFREDS.” Det skifter ikke så ofte.

Behov kan være ro, hvile, bevægelse, vand, omsorg, udfordringer, spænding, en sund krop, kærlighed.

Hvis jeg ikke får opfyldt min LYST så kan jeg godt lige nu og her blive lidt tvær og gnaven men det går ret hurtigt over hvis jeg går igang med noget andet (flytter mine tanker og handlinger fra lysten)

Lyst kan også dække over en måde at dulme et underlæggende ubehag (som ofte kommer af at have overhørt hvad vi grundlæggende har brug for)

Hvis jeg derimod overhøre at handle på mine behov så mister jeg stille og rolig tilliden til mig selv og bliver grundlæggende utilfreds.

Behov eller lyst til vand?Et meget forsimplet eksempel kan være at du er tørstig. Vand er noget vi grundlæggende har brug for som vi ikke kan overhøre uden det har tydelige konsekvenser.

Du mærker behovet for vand men har travlt med at opfylder alle mulige andre krav på arbejdet eller andre steder i din hverdag så du tysser på det behov du mærker i din krop. Så går tørsten lidt i baggrunden.

Senere får du igen besked fra din krop om at du mangler væske. Det kan være du har fået hovedpine og føler dig lidt sløv.

Du tysser igen på behovet fordi du “syntes” der er andre ting der er vigtigere eller du vil ikke være til besvær ved at spørge om noget at drikke. Du skubber behovet i baggrunden og fortsætter om end på en lidt mere hård og knoklende måde fordi du godt kan mærke at kroppen fortæller dig om dit behov.

Pludselig vågner du op ved at der er en flok mennesker der står omkring dig og en kalder dit navn.

KROPPEN SAGDE  STOP OG DU BESVIMEDE

Du overhørte det som kroppen var så perfekt til fortælle dig. Du ignorerede signalerne og undlod at handle på dit behov.

Der kan være mange grunde til vi ikke handler på behovet. Der kan være noget du ikke vil være eller fremstå som. Det kan også være noget du ikke kan li, som måske kan ske hvis du handler på behovet.

Når du gentagende gange tysser på kroppens behov er det som to elskende som holder op med at lytte til hinanden. Man mister tilliden til sig selv ved at tysse på sine behov.

Det har en konsekvens at tysse på behov for længe.

Så ender det med at de elskende går fra hinanden. Dig (krop) og dig(hoved) mister tilliden til hinanden fordi der ikke bliver lyttet og handlet i overensstemmelse med behovene.

I dette tilfælde var det vand, som jo er et meget konkret behov som de fleste af os godt kender konsekvensen af. Men det kan sagtens være meget mere utydeliget, men vi får altid signalerne fra kroppen så det handler om at lære at lytte og TURDE handle på sine behov.

Typiske konsekvenser på at overhøre sine behov og ikke handle på dem er

  • Stress
  • Depression
  • Angst
  • Overvægt
  • Livsstilssygdomme

Men det kan være rigtig svært at mærke forskel på BEHOV og LYST.

Behov eller lyst til vin?Jeg har LYST til chips, kage, alkohol (indsæt selv flere……) fordi det smager så dejligt og gir mig en dejlig følelse HER OG NU

MEN

Jeg har BEHOV for naturlig mad der nære min krop, tilføre den livsvigtigen mikro og makronæringsstoffer som forebygger overvægt og sygdom PÅ LANG SIGT.

De fleste kender også denne…

Jeg har LYST til at ligge på sofaen fordi det er behageligt HER OG NU

MEN

Jeg har BEHOV for bevægelse der styrker mine muskler og kredsløb så jeg for mere engeri PÅ LANG SIGT.

Hvis du det meste af tiden handler på lyst som ikke understøtter dit behov ender det med at kroppen siger fra i en eller anden form.

Du mister tilliden mellem dig og dig.

Så spørg dig selv næste gang

Hvad har jeg lyst til?

Hvad har jeg behov for?

Så ved du godt hvad der tjener dig bedst at vælge ♥

Kærlig Hilsen

Linda

Linda hvad har du behov for

Har du brug for sparring til at lære at mærke og handle på dine behov så læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *